Danmark har hidtil skilt sig ud ved at sige nej til en ny behandling af en arvelig hjertesygdom, mens flere andre europæiske lande har taget den i brug. Nu ændrer Medicinrådet kurs. Danske hjertelæger glæder sig over beslutningen, men kalder den et meget lille ja.

Medicinrådets nye prioritering af behandlinger til patienter med myelomatose vækker undren blandt lægerne. I en tidligere vejledning pegede rådet på en kombination af fire lægemidler som det bedste valg for de fleste patienter. Men på den endelige liste over behandlinger, som hospitalerne skal bruge, bliver en billigere behandling med tre lægemidler førstevalg.

Medicinrådet anbefalede på sit møde 2. september to nye behandlinger til patienter med henholdsvis sjælden hjernekræft og en alvorlig hjertesygdom. To andre behandlinger blev afvist, mens yderligere to sager blev sat på pause. Fælles for flere af afgørelserne er stor usikkerhed om langtidseffekten og meget høje priser.

En ny behandling kan holde fremskredne neuroendokrine tumorer (NET) i ro markant længere end den behandling, patienterne ellers kan få på dette tidspunkt i sygdommen. Alligevel sagde Medicinrådet nej efter intern uenighed. Begrundelsen møder nu kritik fra en dansk ekspert i NET.

Medicinrådet slår sig selv på ryggen over den nye, forenklede og markant hurtigere proces for immunterapi til metastatisk kræft, PD-(L)1-hæmmere. Pludselig er der hul i gennem, og nu får disse vigtige lægemidler for hårdt ramte kræftpatienter en langt hurtigere vej gennem systemerne end før.

Umiddelbart inden ferien bekendtgjorde Medicinrådet også med stolthed, at en ny behandlingsvejledning for type 2-diabetes var publiceret – og den store nyhed var, at Medicinrådet nu rykkede de såkaldte SU-stoffer (sulfonylurinstoffer) længere ned i behandlingshierarkiet, end de var i Medicinrådets hidtidige vejledning.

Der er flere vigtige og principielle afgørelser på Medicinrådets møde onsdag 2. september. Men det vigtigste spørgsmål bliver: Skal Danmark efterlades på perronen – igen?

Da Akiantor kom på markedet, måtte hospitalerne opgive en billig, apoteksfremstillet behandling. Nu koster et gennemsnitligt forløb omkring to millioner kroner i listepris – og Medicinrådet rejser spørgsmål om både prissætning og reglerne for sjældne lægemidler.

En behandling mod en sjælden øjeninfektion kunne før laves billigt på hospitalsapotekerne. Nu koster et gennemsnitligt behandlingsforløb pludselig cirka to millioner kroner i listepris. Årsag: Der er kommet et markedsført lægemiddel til sygdommen, og så må apotekerne ikke længere lave den billige behandling som før.