Dødeligt syge patienter med æggestokkræft kan – i teorien – få adgang til det afviste kræftlægemiddel Elahere gennem Folketingets 7. princip. I praksis tilbyder landets største kræftafdelinger dog slet ikke den test, der skal afgøre, om de er kandidater til behandlingen. Dermed kan patienterne være afskåret fra at søge dispensation, før sagen overhovedet når frem til en ansøgning.

USA's nye referenceprispolitik Most Favored Nation (MFN) har fået medicinalindustrien til at advare om risikoen for dårligere adgang til nye lægemidler i Danmark. Medicinrådet ser endnu ikke tydelige tegn på, at Danmark bliver fravalgt, men usikkerheden blandt virksomhederne er reel, siger direktør Søren Gaard.

Hvis Europa ikke betaler mere for innovative lægemidler, kan AstraZeneca blive tvunget til at prioritere lanceringer i USA. Sådan lyder det fra selskabets topchef Pascal Soriot.

Cremen Anzupgo mod kronisk håndeksem bliver det første lægemiddel, hvor en fortrolig pris forhandlet af Amgros bliver brugt som grundlag for generelt tilskud til medicin, som patienter køber på apoteket.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har ingen planer om at ændre sine advarsler til mænd, der behandles med valproat og ønsker at blive fædre, før den planlagte revurdering i 2028. Det oplyser EMA som svar på den kritik, flere forskere har rejst af grundlaget for de sikkerhedsadvarsler, som blev indført i 2024.

Nye anbefalinger, fastholdte afslag og flere opdaterede behandlingsvejledninger var på bordet, da Medicinrådet holdt møde onsdag. Rådet sagde ja til forebyggende behandling mod RS-virus hos spædbørn, fastholdt nej til flere kræftlægemidler trods lavere pristilbud og satte sager om lungekræft og forhøjet blodtryk i lungerne på pause, mens pris og anvendelse undersøges nærmere.

I to år har neurologer skullet advare mænd i behandling med lægemidlet valproat om, at deres kommende børn muligvis vil få øget risiko for autisme, ADHD og andre udviklingsforstyrrelser. Men ifølge danske og internationale forskere hviler advarslen på et usikkert grundlag, og flere neurologer frygter, at patienter fravælger eller mister adgang til livsnødvendig behandling.

Hvor meget skal et sundhedsvæsen være villigt til at betale for ny medicin? Spørgsmålet er blevet aktuelt igen, efter at det engelske prioriteringsorgan NICE i april hævede grænsen for, hvor meget en ny behandling må koste i forhold til den sundhedsgevinst, den giver, hvis den skal anbefales til patienter i det offentlige sundhedsvæsen NHS.

Danmark risikerer at bevæge sig tilbage mod en situation som i 1990’erne, hvor kræftpatienter ventede længe på adgang til nye behandlinger og i stigende grad søgte hjælp uden for landets grænser. Sådan lyder advarslen fra professor og overlæge Morten Ladekarl fra Aalborg Universitetshospital Afdeling for Kræftbehandling.

Danmark risikerer at miste en vigtig position inden for lægemiddelafprøvning, og det kan få konsekvenser for både patienter, sundhedspersonale, forskning og hele life-science-sektoren. Ifølge Kristian Steen Frederiksen er der brug for en klar prioritering af området i sundhedsvæsnet, hvis de akademiske centre fortsat skal kunne spille en central rolle.